When we are no longer able to change a situation we are challenged to change ourselves.

• Viktor E. Frankel

(Til kærlig info indeholder dette indlæg sponsorat/reklame samt et rigtig godt tilbud: 15% rabat på al håndfarvet garn fra rito.dk, så læs endelig videre, hvis du vil vide, hvordan du får fat i den rabat).

Her står jeg så med hovedet under armen, hænderne i lommen og hængende skuldre og kigger tilbage og frem, i øst, vest og alle retninger og spekulerer intenst på, hvad der nu skal ske. 

I disse dage er det 3 år siden, at omstændigheder ramte mig, omstændigheder, der skulle vise sig at have varig indflydelse på, og store konsekvenser for, mit liv. Jeg har fortalt om det her og der, så i denne omgang vil jeg nøjes med at sige, at jeg har fået en kronisk, autoimmun sygdom. Siden da har jeg prøvet af al magt at skabe balance i livet, balance mellem helbred og arbejdsliv, arbejdsliv og familieliv, familieliv og helbred – det hele hænger jo sammen. I 3 år har jeg haft et mål for, hvordan tingene skulle blive, hvad jeg gerne ville tilbage til, og det billede jeg havde i hovedet var hende her:

Her holder jeg oplæg til et arrangement, der handlede om, hvordan semiprofessionel sport er en perfekt rekrutteringsbase for virksomheder.

Og hende her:

Bittersødt er dette billede, som er taget til Aarhus Stiftidende i april 2017. Jeg husker tydeligt, at jeg tog højhalset bluse på, fordi jeg havde fået nogle mærkelige pletter på halsen…

En af de bedste beslutninger, jeg har taget i løbet af de tre år (og i mit liv), var helt klart at tage springet og forfølge drømmen om selvstændighed med KnitTreat. Der var 2 afgørende årsager til, at jeg kastede mig ud i projektet med liv, sjæl og alt der i mellem:

1. Idéen er god, helt utrolig god! Nej, jeg har ikke opfundet den dybe tallerken, men jeg har samlet nogle af mine favoritbeskæftigelser under et tag (samvær, strik, spise god mad, slappe af) og pakket det ind i det fineste gavepapir, jeg kunne finde, og det var helt tydeligt, at mine skønne gæster nød hvert sekund. Selvom det var svært og hårdt at komme i gang, var der ingen tvivl om, at jeg var på den helt rigtige vej, hvilket tilmeldingsstrømmen til mit forårsprogram 2020 også med al tydelighed viste.
2. Som selvstændig har jeg, forhåbentlig da, en forstående chef, der er helt med på, at jeg hurtigt bliver træt, at koncentrationen ind i mellem kan svipse, og at nogle dage er trælse. Som selvstændig kan jeg, det viste sig nemlig, at min chef er ret forstående, styre og planlægge min tid selv, og hvis der kommer tre dage i rap med attack, så er det bare at hælde på med noget binyrebark og få de udspændte fødder op i en vis fart!

Det var logikken, det er en god logik i udgangspunktet, og det kæmpe suuuus, den strøm af adrenalin, som springet gav mig, den kæmpe lykkefølelse over at tage skeen i den anden hånd og prøve at skabe noget for mig selv, det gav mig energien til at brase frem over stepperne i efteråret 2019. 

Mit logo gør mig glad, så derfor er det med :-)

Alt var ikke lutter idyl, hvornår er “alt” nogensinde det…, så jeg kunne ikke bare brase afsted. Der var ting, jeg prøvede på, som ikke lykkedes; mennesker, der ikke svarede; idéer, der måtte kasseres; og ting, der ikke kunne lade sig gøre. I mit tidligere arbejdsliv har jeg stået i masser af “konfliktzoner”, og selvom det ikke er en zone, jeg er specielt vild med at stå i, så er det en konsekvens af at “være derude”, der skal håndteres. Men for pokker, hvor er det anderledes at stå i, når det er ens helt eget projekt, et projekt som jeg ikke alene brændte for, men som også skulle lykkedes med at gøres bæredygtigt, så der kunne komme smør på brødet herhjemme. Der var virkelig meget på spil, og fordi KnitTreat er mit personlige projekt, et kærlighedsprojekt tør jeg godt sige, så kan det også være meget svært ikke at blive personligt ramt af modgang. På samme tid er der en stor fare for, at behagesygen kommer snigende. Her var logikken, at jeg blev nødt til at være gode venner med alle, for jeg er afhængig af andres gode mening, for at gøre min lille virksomhed til en succes. Det boksede jeg også lidt med. 

Pssst. Godt tip ;-). I stedet for at bokse er det meget bedre at strikke!

MEN DER SKAL IKKE VÆRE TVIVL OM, AT DET GODE VANDT OVER “DET ONDE”! Jeg var simpelthen bare så glad for den dybe vished om, at det hersens KnitTreat, det er bare godt, det er så godt, at selvom det er svært, så bliver det en succes, det kan ikke blive andet. Det vidste jeg bare, og det vidste jeg i begyndelsen af december 2019, hvor jeg lavede de sidste aftaler om forårsprogrammet, hvor jeg lige havde lanceret mit foredrag, som der allerede var begyndt at komme forespørgsler på, og hvor jeg havde fået en sød bogholder, så jeg ikke skulle have mareridt om det der momsning mere.

P A U S E 

Attackattackattack. Medicinmedicinmeremedicinendnumeremedicinmasserafmedicin.

P A U S E

Jeg blev tvunget til at sætte alting på pause, lige da jeg havde fået fat i det, der kunne blive til den lange ende, og jeg sidder her og stirrer på computerskærmen for at finde de ord, der kan beskrive, hvordan det føles, men det kan jeg ikke. Selvom de fleste nok vil mene, at Hanne, hun har sgu ord nok, så har jeg ikke ordene her. Åh jaja, ord som ulykkelig, knust, bitter, vred, rasende, fortvivlet, tosset og ked af det, de findes da i mit ordforråd, men de slår ikke til. Måske hvis man kan slå dem sammen til et ord? (Nu sidder jeg rent faktisk og prøver med forbogstaverne, men der mangler nogle vokaler…..). Lige nu i maj 2020, er der masser af mennesker, der mister deres livsdrømme og levebrød pga. en sygdom, pga. Corona, og mit hjerte går ud til dem. Det er ganske enkelt rædselsfuldt at være underlagt omstændigheder, man ikke kan kontrollere, at stå der på sidelinjen til sit liv og se på, hvordan noget udefrakommende og særdeles uvelkomment tager magten fra en og ødelægger ens drømme. Min virksomhed er ikke Corona-ramt – hvis den var det, så var jeg gået konkurs nu – men parallellen er ikke til at tage fejl af: Sygdom er hver mands Herre.

For pokker, hvor er vi heldige at have vores lille Samsø-plet! Hvor har det været et kæmpeprivilegium at kunne være her under Corona-krisen. Det er jeg så taknemmelig for – og Killes Trutti er også glad og tilfreds med pude på, for han må ikke fryse.

I det store kosmos er der rigtig mange, der har det meget mere forfærdeligt end mig, der er sygdom, nød, sult, fattigdom, katastrofer af så kolossalt omfang, at hjernen ikke kan begribe det, og med det store kosmos i baghovedet, prøver jeg at være varsom, når jeg beskriver, hvordan mit lille mikrokosmos har været de sidste måneder. Skal jeg ikke prøve med den jyske model: Træls.

Hende der, hende fra for 3 år siden, hun har været mit mål i de 3 seneste år. Det er hende, jeg ville være igen, men kosmos vil åbenbart noget andet med mig, så hvad gør jeg nu, hvis jeg ku’? Hvis helbred og verden var til det, så arrangerede jeg 10 KnitTreats årligt, et par stykker i udlandet, resten fordelt rundt omkring i Danmark – dog altid mindst én på Samsø ;-). Derind i mellem ville jeg holde foredrag og måske nogle MiniTreats, hvor man på en dag kunne få smagsprøver på, hvorfor man ikke måtte gå glip af at komme afsted med mig. Jeg havde masser af planer med Flammende Pinde, og havde snakket med flere spændende mennesker om deres deltagelse i min strikkepodcast. Og så var jeg begyndt at planlægge en fase 2 i min virksomhed, et koncept der passer som fod i strikket strømpe med KnitTreat, et koncept som strikkere og andet fibergodtfolk vil elske – og specielt i disse mærkelige tider. I mit baghoved ligger det koncept og ulmer, når jeg tænker på, hvordan jeg kommer videre fra mit nye udgangspunkt. Jeg mangler nogle ressourcer, ikke så meget penge, men muskler på f.eks. administration – ja, jeg holder altså kortene lidt tæt til kroppen endnu, men måske det kan lykkes mig på et tidspunkt at finde det sted, hvorfra det kan lade sig gøre at lette og flyve ud i verden med den idé. 

Selvom jeg er hemmelighedsfuld, så kan jeg da godt afsløre, at det handler om strik i en eller anden form ;-).

Hvad har jeg så kunnet i de sidste måneder? Hvad tyr en strikker til, når alt er braset sammen om ørerne på hende? At strikke naturligvis. Anne Kirketerp har ret, strik holder dæmonerne i skak, så jeg har pakket mig ind i mine strikkede tæpper, mens jeg har strikket tæpper, for strik kan mere, end man sådan lige regner med. Garn er godt – Ha, sikke et slogan der dukkede op der – og et af mine yndlingsmærker er Manos del Uruguay.

Prøv lige at se farverne her! Og det er så blødt så blødt så blødt, vaskeægte “klappegarn”.

Jeg har strikket i forskellige af deres fibre, som er kendetegnet ved tårnhøj kvalitet på baserne og de flotteste indfarvninger, og så er deres grundlag, hvor de sikrer bæredygtighed i lokalsamfund og arbejdspladser til kvinder, kun at beundre og en applaus værd. Manos er et af de lækre håndfarvede garner, som du i perioden 21.-28. maj 2020 kan få 15 % rabat på hos Rito.dk:

SÅDAN FÅR DU FAT I RABAT:

• Få 15 % i rabat på al håndfarvet garn fra Rito.dk:
• Rabatten gælder fra d. 21. til d. 28. maj 2020.
• Lav din ordre og indtast rabatkoden: flammendepinde (du bestemmer selv, om det skal være med stort eller småt :-)

Tak for det gode tilbud til Rito.dk. Det tror jeg, at I vil blive glade for at få.

Og nu sidder jeg her og får lyst til at skrive en masse om min nye idé, mine tæpper, den der behagesyge, og hvad der ellers er dukket op af tanker, mens jeg har skrevet på dette laaaaaaange indlæg – men det må vi tage nogle andre gode gange…..

Tak fordi du læste med.

Kærligst Hanne