Det var en lun majaften i 2018

På vej ud af et længere sygdomsforløb sad jeg i gården med min mand Just og forsøgte mig med et glas rødvin.

Her udspillede følgende samtale sig:

Just: Jeg synes, vi skal lave en strikkepodcast på YouTube

Hanne: HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA

Just: Hvorfor griner du?

Hanne: DET-ER-DA-FOR-SJOVT-SIKKE-NOGLE-GODE-JOKES-DU-FYRER-AF

Just: Jeg mener det

Stilhed, pause, indtagelse af rødvin

Hanne: Okay skat, af alle de tåbelige idéer, du har fået – lad os ikke glemme dengang du ville åbne et hestestutteri uden nogensinde at have siddet på en hest, eller dengang du og Peter (min bror) ville lave enkebal, og I skulle stå i baren og kigge på damer, mens jeg skulle stå i køkkenet og ordne resten – så tager denne her sgu godt nok prisen for den værste af de værste idéer!

Just: Hvorfor?

Hanne: Jeg hader at blive fotograferet, jeg er ikke vild med sociale medier overhovedet, jeg er grim, tyk, dum og træls, og i øvrigt kan jeg slet ikke finde ud af sådan noget. Bum. Hvordan er du da kommet på den idé?

Stilhed, pause, indtagelse af rødvin

Just: Det her år vi har haft skat, har bare ikke været særlig sjovt, og nu synes jeg faktisk, at du skal til at lave noget sjovt. Du elsker at strikke, du har set masser af strikkepodcasts på det seneste. Du skal lave noget, du kan lide! Og jeg kan hjælpe dig med det tekniske.

Stilhed, pause, indtagelse af rødvin

Just: Og dine andre argumenter, må stå for din regning, de står i hvert fald ikke på min! Desuden får jeg da masser af gode idéer hele tiden, og sociale medier, ja, de er nok kommet for at blive….. Du vil være skidegod til det skat!

Stilhed, pause, indtagelse af rødvin

Just: Vil du tænke over det?

Hanne: Jeg vil tænke over det.

En måned efter var første omgang af Flammende Pinde i luften, og med undtagelse af et par enkelte bump, har vi ikke set os tilbage. 

Det var virkelig en god idé, Just der fik, og lad mig lige ridse et par af grundene op:

• Det er et fælles projekt. Vi har en sjælden gang i mellem snakket om at gå til noget, tango f.eks. hvilket ville være håbløst, eftersom vi ikke kan finde ud af at danse sammen (jeg vil bestemme, og det er vist ikke pointen med sådan noget selskabsdans…)
• Just er begyndt at “interessere” sig for strik, han giver mine projekter navne, synes fibersnak er sjovt i mindre doser og har opdaget, at man rent faktisk får produceret noget, når man strikker, lidt ala at bygge et brændeskur! Men at få ham til at prøve at lære at strikke foran kamera KOMMER IKKE TIL AT SKE (siger han)
• Tankerne om selvstændighed er direkte vokset ud af samværet med strikkere via Flammende Pinde. Så nu har jeg, på en måde, nogle andre at skyde skylden på, hvis det hele falder til jorden med et brag…. ;-)

Og så er der dig. Du, som sidder og læser på min nye hjemmeside lige nu. Du, som har valgt at bruge dyrebar (strikke)tid på at følge mig på Flammende Pinde eller Instagram, som har valgt at trykke like eller sende en lille kommentar eller anbefale mig til dine venner. Du, som på din måde har bidraget til, at mit lille hjørne af YouTube, mit lille hjørne af Instagram, og nu også dette lille HanneJust-hjørne på internettet har fået fodfæste. 

Jeg snakker af og til om det på Flammende Pinde, men jeg synes bare ikke, man kan sige sådan noget for tit! Tak! Taktaktak for, at du har været med til at give min brækkede hjerne en ordentlig gang hjernevask med podcasten – og inspirationen, og ikke mindst modet, til at kaste mig ud i et nyt livskapitel. Du er faktisk min livline i det, der kommer, for der er en derude, som nyder podcasten, som sender en smiley, som vil med på tur – og hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Siden den majaften i 2018 har min hjerne fået en ordentlig omgang kogevask, tænk engang, og så skal den jo til at finde ud af hjemmeside, hovsa det nok en god idé med en bogholder, hvordan man momser og alverdens andet – men det tager vi fat på at finde ud af næste gang.

Tak fordi du læste med.

Kærligst Hanne