Ja. Indlægget her bliver nok lidt teknisk. Og i samme åndedrag kan jeg med sikkerhed sige, at min definition af teknisk er en anden, end min hjemmesidemands definition. Lad mig omformulere: Indlægget her bliver teknisk efter min formåen, og så har jeg vist ikke sagt for meget…

Inden vi går i gang med det tekniske, et billede af et pænt menneske for at mildne lidt. Det pæne menneske er Kristian, min hjemmesidemand.

Vi kunne også lige snuppe endnu et pænt menneske. Her er det Morten, som er håndboldspiller, og jeg har jo noget med håndbold… (Det er Morten til højre. Det andet pæne menneske på billedet er Marcus, som jeg lige har haft fornøjelsen af at danse med, han var under næsten-tvang, til en håndboldfest). Udover at være håndboldspiller arbejder Morten også med salg og marketing hos SKANDATA, som er min leverandør på alt sådan noget teknisk.

Og for en god ordens skyld skal du også med Preben Skovsgaard, ejer af butikken, og min ven, bilder jeg mig ind, både på håndboldlægterne, arbejdsmæssigt, i nøden og over en kold øl i det gamle klubhus i Vrold. Tak Prebs!

Godt, ovenpå denne billedextravaganza er vi klar til lidt teknik, håber jeg…

Historien om, hvordan jeg vågnede en morgen på Samsø og besluttede mig for, at jeg ville være selvstændig, førte jo pludselig en masse med sig. Hvordan kommer man i gang med sådan noget selvstændighed. Et sted at starte, tænkte jeg, måtte være med en hjemmeside. Jeg er jo nødt til at fortælle folk, at jeg har nogle fabulous produkter, som de simpelthen bare bliver nødt til at købe, og så kommer man nok ikke uden om en hjemmeside… Jeg konfererede lidt med Jane, Liselotte og Just og fandt ud af, at WordPress var et sted at starte, og vi fik også købt et domænenavn, men så gik det hele i stå, for hvordan gør man dog, når man ikke har et ærligt EDB (som jeg stadig kalder det) -gen i kroppen? Og der var jo også en anden ting, jeg skulle finde ud af – et logo.

Disse nye udfordringer bremsede processen en smule, men så ringede jeg til Preben, vi havde en god snak, og så begyndte der at ske noget, for ud over sådan noget dimseri med EDB-service laver SKANDATA også både hjemmesider og logoer og online markedsføring, og de kan tale et sprog, hvor ord som f.eks. pixels, backup og hosting er en helt naturlig del af ordforrådet…

For det første. Mit logo.

KnitTreat er et kærlighedsprojekt mere, end det er noget andet. Min kærlighed til håndværket, til strikkeoplevelser og min glæde ved at mødes med designere, fiberfolk og andre strikkere skulle for enhver pris afspejles i mit logo. Og hvad afspejler bedre sådanne følelser end et hjerte? Hjertet er godt brugt, ja, det ved jeg, men det kunne ikke være andet, og jeg havde også en klar idé om, at det skulle være et billede af et garnhjerte. Navnet KnitTreat (som jeg i parentes bemærket også elsker – treat yourself to some knitting – og ja, det er på engelsk, sorrynotsorry, men jeg kunne simpelthen ikke finde finde en dansk udgave, der på samme måde fangede det, jeg vil…) skulle selvfølgelig også indgå, og fordi jeg elsker STRIK skulle det stå i hjertet. Det snakkede jeg med Kristian om, og fordi han er skarp i pæren og kan se ting på en anden måde end mig, lavede han en grafisk version af hjertet, som jeg også elsker, fremfor at bruge et almindeligt fotografi. Vupti, så havde jeg et logo, og nu hvor jeg er ved det med at elske, så elsker jeg mit logo, hvad det betyder, repræsenterer og kommunikerer! Logoet er sooo meeee!

Her er det i en af de første udgaver:

For det andet. Hjemmesiden.

Her var jeg på bar bund. Kristian gav mig nogle overskrifter at arbejde ud efter. Hvilke menupunkter skulle der være, hvilket visuelt udtryk gik jeg efter, skulle hjemmesiden kommunikere med Youtube og Instagram, og jeg gik i gang med at sætte streger på et stykke papir og isolerede mig nogle dage på Samsø, hvor jeg skrev tekster, sendte billeder og ønsker til skrifttyper og placeringer af det ene og det andet. Kristian forstod meget hurtigt, at han skulle være mere end almindeligt pædagogisk overfor mig, og han forstod, at det her er et personligt projekt, og at hjemmesiden skulle have et meget personligt udtryk. Det var hans idé med filmklippene på forsiden, og ja, det elsker jeg også, og med de begrænsede evner, jeg har med at forklare hvordan mit EDB skulle se ud, tryllede og klippede og klistrede han en råskitse frem, som vi kiggede på sammen, og jeg gjorde mig umage for at holde glædestårerne tilbage. Vi havde nogle startvanskeligheder med mobilversionen, som ikke kunne køre filmen, hvilket på en eller anden måde gjorde, at Google ikke registrerede de søgninger på hjemmesiden, der kom fra mobile enheder, hvilket betød, at jeg blev spurgt om, hvorfor Haven i Hune kom op, når man googlede mig… Hej Anne :-). Men det blev løst, og: Hjemmesiden er sooo meee!

Det nuværende forsidebillede på den mobile hjemmeside taget i Stephen West hjemmestudio – jowjow.

For det tredje. Bloggen.

Jeg vidste fra start, at jeg ville skrive en blog. Fra barnsben har jeg skrevet meget, og i ungdomsårene var drømmen at blive journalist. Der ligger et ufærdigt evighedsbogprojekt i skrivebordsskuffen. Og, apropos iværksætteriet, har jeg været med til at prøve at bygge et forlag op. Det gik ikke, men jeg kan da prale lidt med, at jeg har lavet en bog om Tusind og én nats eventyr sammen med et af mine helt store idoler – den norske forfatter Jan Kjærstad. Min tanke var, at det her med at blive selvstændig simpelthen måtte byde på masser af historier at fortælle om gråd og tænders gnidsel, udfordringer og bekymringer, men sandelig også om hverdagens små triumfer og positive møder med positive mennesker, og jeg bilder mig ind, at disse historier måske kan være af interesse for, til glæde for eller bare inspirere, andre. At administrere sådan en blog kræver, at man ved noget om iCloud og det, der ligger bag ved hjemmesiden, hyperlinks, og ikke mindst hvordan man laver dem, og dit og dat. Alt det og meget mere fortalte Kristian mig om, og han gjorde det i afmålte, pædagogiske doser, så oddsene for, at alle de fremmede ord, der kom ud af hans mund, havde en chance for at lagre sig mellem ørerne på mig. Ha! Han har været efter mig, har han! Mine overskrifter må meget gerne korrespondere med overskrifterne på min Youtube-kanal, siger han, for så kan Google, bedre finde mig i en matrix (???), og jeg skal bruge maaaaaange billeder, siger han, for så er der bedre odds for, at du, kære læser, bliver hængende lidt her hos mig ;-), og det bringer afvisningsprocenten ned inde på Analytics, og det er det, vi går efter! Og ja, så skulle jeg også til at sætte mig ind i det der Analytics, men det er jeg ikke færdig med, og det tror jeg heller aldrig, jeg bliver færdig med, og desuden er jeg ikke en særlig kalkuleret person, så det med korrespondancen er jeg lidt “rebelsk” med… Jeg kalder mine indlæg, det jeg vil! Alt i alt sikkert ikke den bedste elev Kristian har taget i skole, og jeg beklager også, at der ikke er specielt mange billeder i dette indlæg, som i øvrigt også er længere end hvad godt er, i følge min lærer… Men sådan er det så i denne omgang…

Det korte af det meget lange er altså, at jeg nu er online, og at alt det, der foregår her på hjemmesiden er sooo meee på godt og ondt, at jeg skylder Kristian, Morten og Preben tak, og at jeg ikke er kalkuleret nok til at tage kampen op med Googles matrix, trafik og diverse andet – selvom jeg lover, at jeg nok skal prøve. I et tidligere job, arbejdede jeg meget med vækstplaner og organisk vækst over for investeringsvækst. Vi er vist ude i et organisk vækstprojekt her, så hvis du har lyst til at sætte et frø for mig, så fortæl endelig, at der sidder en bindegal strikker og prøver at finde vej i selvstændighedsjunglen, og at hun skriver om det lige her på www.hannejust.dk

Men hvordan fik jeg startkapital, hvor finder man hjælpende hænder til det, man ikke kan finde ud af, og hvad betyder det på godt og ondt pludselig at være mere offentlig derude i Cyberspace? Alt det og meget meget mere tager vi fat på i de næste omgange af Hannes blog-eksperiment.

Tak fordi du læste med.

Kærligst Hanne