Naturen er faktisk en ret smart størrelse; selvom jeg egentlig ikke ved ret meget om naturen, så ved jeg da, at den er smart. 

F.eks. er valmuen en utrolig intelligent blomst. Tænk engang, at den bare smider bladene, når vi plukker den ind til buketter, men den står smukt i grøftekanterne i blæst og rust og regn. Budskabet er klart: Hvis du lader mig leve, så giver jeg dig skønheden.

(Ja altså, naturpigen Hanne ved godt, at blomsten til højre ikke er en valmue…. og at blomsten til venstre vist ikke er det, men de var lige ved hånden, så….)

Kamæleonen må også sættes i den intelligente kategori, regnormen er ligeså, for slet ikke at tale om bidronningen, kuffertfisken eller grisen.

Og tænk engang. Slangen skifter hud! Hvor er det smart – når huden ikke rigtig virker mere, bliver den bare krænget af, og så er slangen, næsten, så god som ny:

Forud for hamskiftet går en periode med inaktivitet. Den kan vare 1-2 uger. I denne periode bliver øjnene matte og dækket af en gråblå hinde. Slangen ser  derfor dårligt, og det kan gøre den en smule uberegnelig og indimellem også aggressiv. Skindet får også en mat overflade. Den nye hud indenunder er endnu blød og meget sensitiv i den periode, hvor yderhuden begynder at falde af. Efter 7-15 dage bliver øjnene igen klare, og nu begynder hamskiftet.

agria.dk

Når vi fortæller historier, er vi vilde med hamskifter: Den Grimme Ælling er jo et af de smukkeste eksempler, der findes på hamskiftet som metafor. Pygmalion har altid provokeret mig lidt, for hvorfor er det så vigtigt, at forvandle blomsterpigen til en lady. Hun er skøn, som hun er, så det må være et eller andet mandeprojekt. De fleste historier indebærer faktisk, nu hvor jeg kommer til at sidde og fundere, et hamskifte – en hovedperson, der træder i karakter, eller som i hverfald prøver at finde sin karakter på godt og ondt, og her kan vi gå til vores grundfortællinger i mytologien og se, hvor vigtig en metafor det er:

Hamskifte er visse personers, ikke mindst trolddomskyndiges, evne til forvandling under søvn eller ekstase. Hamskiftet kan foregå ved at overtage et andet menneskes hud.

Den store danske

Måske er det min huds skyld, at jeg er så begejstret for det ord; hamskifte. Eller måske er det bare fordi tiden er kommet for mig til at prøve noget nyt, og så synes jeg, det er lidt “smart” at kalde det hamskifte ;-). Sagen er i hvert fald den, at jeg efter et arbejdsliv som lønmodtager, et arbejdsliv fuld af jakkesæt og høje hæle og vilde deadlines og jagten på budgetter nu er ved at skifte ham. Jeg vil selv bestemme, selv være herre over min egen tid. Prøve om det kan gå, bare prøve for pokker, for ellers vil jeg komme til at fortryde det, og fortrydelser gider jeg ikke mere! 

(Min veninde Susanne foreslog, at jeg brugte Fugl Fønix som symbol på at komme igennem det, da jeg havde det rigtig skidt. Jeg købte en lille amulet med fuglen på, og jeg tror på, at den har hjulpet mig :-)

Men kors, hvor er det angstprovokerende! Tænk engang, jeg vågnede på Samsø en søndag i februar og sagde til Just, at nu vil jeg være selvstændig, ideen er KnitTreat, og jeg bliver simpelthen bare nødt til at prøve. Men er det ikke bare vanvittig egoistisk? Det her er jo ikke for min families skyld, og pludselig har vi ikke en yderst komfortabel økonomi, og hvad gør vi så med julegaverne?… Pludselig har jeg ikke længere råd til at være gavmild. Og jeg ved jo virkelig ingenting  om noget som helst! Jeg har oprettet et selskab, men det eneste jeg ved er, at når jeg har omsat for 50.000, så skal det overgå til en anden selskabsform, og hvordan gør man det? Hvordan momsregistrerer man? Hvordan kan jeg, når vi engang kommer dertil….., udbetale løn til mig selv. Det eneste jeg ved er, at jeg bare tror på idéen, men for Søren, er det nok? Den “gamle” Hanne har skrevet et hav af forretningsplaner og produktpræsentationer for både store og små virksomheder, og her var det bare ikke nok at skrive “jeg tror på idéen”. Er forretningskvinden blevet forvandlet til en drømmer med urealistiske mål? Og hvad kommer det til at koste undervejs? Der er dælme mange ting, vi kommer til at finde ud af undervejs på denne tur, jeg er taget på – vil I følge med?

Selvom der er meget, jeg ikke ved, så ved jeg dette: Jeg er glad, træt, nervøs, spændt, usikker, men mest af alt glad. Jeg har været mat, uberegnelig og sensitiv, men nu er hamskiftet i gang, og øjnene er igen klare (trætte, men klare).

Og de høje hæle, jeg må lige skrive lidt om de høje hæle, for jeg håber så inderligt, at de kommer tilbage i mere permanent form. Gennem årene er jeg ofte blevet spurgt, hvordan i alverden jeg kan holde ud at gå med dem…. Svaret har altid været det samme: “Jeg ser tyndere ud, og jeg står flot”. Ha, alle kneb gælder i krig og kærlighed.

Hvor kom jeg fra… jo, alt det, jeg ikke ved… F.eks. hvordan man laver en hjemmeside, men det tager vi fat på at finde ud af næste gang. 

Tak fordi du læste med.

Kærligst Hanne