So far so good.

Og der har været mest godt.

Og jeg har været glad for at skrive om de gode sider ved at starte op med KnitTreat.

Men altså….

Der er jo ingen sky, der kun er lyserød, og jeg gør mig ingen forestillinger om, at det her bare bliver  som at klø sig i nakken. Dog gjorde jeg mig heller ingen forestillinger om, at et menneske kunne forsvinde fra jordens overflade, som i en vaskeægte kriminalroman eller noget der ligner! Men der var et menneske, der forsvandt fra jordens overflade, og langsomt gik det op for mig, at det var det, der var sket, og at jeg havde et stort problem i min lille virksomhed, inden jeg nærmest var kommet i gang.

(Pink “clocks” fra Maarup Brugs må gøre det ud for at være en lyserød sky i dag…)

Her på bloggen vil jeg vise både glæder og sorger ved livet som selvstændig, og dette indlæg bliver sorgfyldt, for personen der forsvandt, er en, jeg betragtede som min ven, en jeg holdt utrolig meget af, men altså også en, som, uden forklaringer, vendte mig ryggen. Personligt er jeg meget ked af det, professionelt er jeg virkelig sur over det, og her er min side af sagen:

Min ven var en af de første, der fik at vide, at jeg ville starte op med KnitTreat, og han var fyr og flamme og klar med gode råd og hjælp. Han havde selv et rejsefirma, og det var jo oplagt, at vi skulle samarbejde om transport og ophold til Amsterdam – og hvor fremtiden viser, vi ellers skal hen (vi skal steder hen, skal vi!), for han har busserne, chaufførerne, hotellerne og forsikringerne, og jeg har kontakterne, know how og et, synes jeg selv, virkelig godt og stærkt koncept inden for min lille niche. Vi vendte det hele op og ned, og alt var i den skønneste orden. Jeg havde fået tilbud på bus og kørsel, og mens jeg ventede på de sidste detaljer fra Stephen, ventede jeg også på informationer om hotel og den endelige prissætning fra min ven. 

Og jeg ventede…

Og jeg ventede…

Og jeg ringede og skrev og ringede og skrev, både som hans ven, der var bekymret over ikke at høre fra ham, og som en mere og mere utålmodig samarbejdspartner, der havde brug for priser, budgetter og kalkuler.

Og mens al denne venten, ringning og skrivning pågik, begyndte dejlige og ivrige strikkere at melde sig til KnitTreat i Amsterdam – endda før det endelige program og pris var på plads – og der er endnu flere, der har skrevet og forespurgt på turen, og hvornår man kan forvente, at alle detaljer er på plads. Og jeg har smilet og smilet og smilet i mine mails og skrevet, at jeg liiiige afventer her og der, og at jeg forventer sådan og sådan, smilet og smilet og smilet i loyalitet overfor min ven, men indvendigt bandet ham langt væk! For jeg tror sgu, at jeg har fat i noget her, noget der kan blive rigtig godt, og hvorfor i alverden vil han ikke være med på det, hvorfor i alverden siger han nej til en forretningsmulighed med udviklingspotentiale?

Inden sommerferien skete der forskellige ubehagelige ting, som gjorde det fuldstændig klart, at der ikke kan blive tale om et samarbejde med ham, der var min ven, og det sendte mig sgu i dørken, må jeg indrømme! Jeg kan ikke fortælle, hvad der skete, jeg kan bare fortælle, at jeg blev både ked af det og chokeret, og mens jeg sidder her og skriver, sørger jeg over min dejlige ven, som jeg savner noget så inderligt, men som med al tydelighed har vist, at venskabet ikke kan fortsætte.

Av.

Avavav.

(Tænk engang, at jeg sætter en emoji ind! Christian siger, der skal være billeder med, og jeg så faktisk sådan her ud den dag…)

Man kan slå sig noget så grufuldt, og man kan ligge der i dørken med fuldkommen åndenød og spekulere på, hvordan det hele nu skal gå, jamen, hvordan skal det dog gå! Og så kan man rejse sig op, begynde at tænke sig om, begynde at undersøge sagerne, skrive, ringe, google og gøre ved. Efter en noget blandet fornøjelse med en hotelagent på nettet (det er en historie til en anden god gang) og en hel del snak frem og tilbage med forskellige potentielle samarbejdspartnere, kan jeg med stor glæde og lettelse fortælle, at I DAG D. 7. AUGUST 2019, er de sidste detaljer endelig kommet på plads! Hurra for pokker da, hurra! Det har været afgørende vigtigt, og oven på den omgang mere end nogensinde, at få gode, pålidelige, troværdige samarbejdspartnere, så jeg aldrig mere kommer til at stå i en lignende situation, og så mine gæster kan føle sig fuldkommen trygge og rolige ved at tage på KnitTreat med mig. At jeg så ovenikøbet har fundet en samarbejdspartner, som kan hjælpe mig med nogle af de administrative ting er bare til ekstra fordel for mig – og for mine gæster!

Er du mon nysgerrig nu? Hvem kan det mon være? Jeg har etableret samarbejde med Bjert Busser og Centrumturist, sidstnævnte ligger skam lige om hjørnet fra vores lejlighed, vi skal bo på Bastion Hotel Amsterdam Amstel, og prisen for transport i super bus med masser af plads og toilet, hotel i dobbeltværelse med twin beds med morgenmad og en fuldkommen fabulous dag hos Stephen bliver DKK 5.300 – så jeg kunne næsten holde det på de ca. 5.000, jeg har skrevet til mange af jer. Efter dette blogindlæg, skal jeg skrive mine handels- og betalingsbetingelser færdige, og så skal jeg lave programmet færdigt for Amsterdam, og alt det kommer op i løbet af de næste par dage. Min ryg er rank, mine skuldre vejer slet ikke det samme, som de gjorde før sommerferien, og mine planer for 2020 er store! Jeg er ved at lave programmet nu, og hvis jeg selv skal sige det, så bliver det helt oki doki ;-) – og jeg kan gøre det hele med visheden om, at der er fuldkommen styr på tingene igen.

So far so good.

Der kommer helt sikkert flere bump på vejen.

Men lige nu vinker jeg til den lyserøde sky.

Tak fordi du læste med.

Kærligst Hanne