I did then what I knew how to do. Now that I know better, I do better.
– Maya Angelou
Til kærlig info, så indeholder dette indlæg en rabatkode til llamasilke fra Rito. Der er ikke tale om affiliate link.
Til ekstra kærlig info, så er dette et holdningspræget indlæg, og jeg har derfor valgt (næsten) ikke at krydre det med instavenlige fotos.
Jeg er født og opvokset i, hvad der må betegnes som et højere middelklasse-hjem. Vi manglede aldrig noget materielt, var altid på ferie, fik store julegaver osv. Jeg har altid haft let adgang til uddannelse, fritidsinteresser og har stort set fået de jobs, jeg gerne ville have. Som barn blev jeg drillet, fordi jeg, i hvad der føltes som for evigt, var den højeste i klassen, også af drengene… Og selvom min barndom også bar præg af nogle store skeletter i skabene, der har mærket mig markant gennem livet, så er det værste “stigma”, jeg har oplevet, været, at jeg var høj… Jeg er aldrig blevet fravalgt eller lukket ude pga. min religion, min seksualitet, mine ideologier eller på min hudfarve, og måske derfor har jeg heller aldrig tænkt i de baner, at alene religion, seksualitet, ideologi eller hudfarve er faktorer, som skal få mig til at fravælge andre.
Men fair skal være fair – langt det meste af mit liv har jeg jo også levet blandt mennesker, jeg ligner, og derfor har det nok heller ikke været en bevidst tanke ikke at fravælge nogen på baggrund af de ovennævnte faktorer.
Ud over at være født ind i en materielt priviligeret verden, er jeg født med en kridhvid hud. Åh, den hud har været til besvær altså, for jeg ville så gerne være solbrun, men det bedste jeg kunne opnå var sådan en lidt mørkebeige-agtig farve, hvis altså ikke jeg havde nået at blive frygtelig solskoldet inden (i min ungdom var vi ikke så opmærksomme på UV-stråler og den slags). I de senere år har jeg bandet over min hud af helt andre grunde, men det der med sådan at skifte hudfarve til en smuk solbrun farve, det har været en skønhedsting, ikke noget som helst andet, og ikke noget der på nogen måde fik mig til at reflektere over hudfarve generelt, og hvordan den kan være et afgørende parameter for menneskers liv.
Det er tilfældets musik, alene tilfældigheder og intet andet, ud over noget biologi og sådan, der er skyld i, at jeg ser ud, som jeg gør. En celle hos lige præcis det menneske og et æg fra lige præcis det menneske, og de to mennesker er skabt på samme måde, og deres forældre på samme måde…, mødtes og lavede mig. Jeg har intet som helst gjort for at blive født med hvid hud, i en materielt priviligeret husholdning i et af de mest harmoniske samfund i verden. Privilegierne er regnet ned over mig, uden at jeg har spekuleret synderlig meget over det, og det er alene tilfældigheder, der har fået dem til at lande i min turban. Jeg bliver ydmyg, når jeg tænker nærmere over, hvor mange privilegier, der er i den turban, og det er godt, at jeg tænker på det, for det er helt sikkert, at jeg har været privilegieblind, og nok stadig er det på mange områder. Ikke af ond vilje, men slet og ret fordi, jeg har levet i en turban pakket ind i mit held og ikke har vidst nok om, hvilke vilkår og realiteter andre har levet under.
George Floyd blev på åben gade og for rullende mobilkamera slået ihjel. I 8 minutter og 46 sekunder sad en politibetjent på hans nakke, og mens han fortvivlet råbte, at han ikke kunne få vejret og til sidst i nød kaldte på sin mor, sad betjenten på ham med et knæ i hans nakke og ignorerede George Floyd’s nødråb. George Floyd var sort, betjenten var hvid, og sagen blev et klart eksempel på den racisme, som stadig, selv her i 2020!, et et alvorligt og stort problem.
Og igen er det tid til at se indad, fordi det var først i forbindelse med George Floyds død, at jeg fandt ud af betydningen af Black Lives Matter, og hvordan All Lives Matter er opstået som en racistisk modreaktion til kampen for ligestilling. I udgangspunktet er jeg jo fuldstændig enig i, at alle liv betyder noget, og jeg så også flere af mine bekendte, som jeg ved, gjorde det i den bedste mening, poste All Lives Matter i sympati med George Floyd. Jeg kan blive helt svimmel ved tanken om alt det, jeg ikke ved, men jeg ved nu, hvad årsagen var til at All Lives Matter blev introduceret, hvorfor jeg aldrig aldrig vil bruge det, og hvorfor det er en alvorlig provokation og et racistisk angreb, når det bliver råbt fra talerstolen til det republikanske konvent i USA.
Jeg er hvid, jeg er kvinde (det har jeg også holdninger til), jeg er dansker, men mere end noget andet er jeg superdemokrat! Jeg elsker demokratiet, er meget stolt over at leve i et velfungerende demokrati, mener reelt at vi har pligt til at bruge vores stemme, og jeg vil til hver en tid holde fast i, at det er vigtigere, at alle har en stemme, end at min stemme er den vigtigste. Som demokrat mener jeg, at alle, uanset hvad, er lige for loven, og jeg er indædt modstander af ekstremisme af enhver art. Hvis du har fundet de vises sten og mener, at det er ok at slå mig oven i hovedet med den, for at få mig på din side, så trækker jeg grænsen, jeg trækker den hårdt, og jeg lever i en verden, hvor jeg har den mulighed. Men tænk engang, at der stadig, siger det lige igen – det er 2020!, er store grupper af mennesker, der ikke oplever at have den samme mulighed.
Det må kræve meget hård hud at have en anden hudfarve end min!
Verden er et overvældene sted, og når alle disse tanker overmander mig, så er der et sted, hvor jeg tænker og prøver at redde trådene ud, så jeg kan formulere mine holdninger. Og det er jo med strikketøjet. Verdenssituationen bliver ofte vendt, når jeg sidder der med pindene, og selvom jeg kun er en lille tråd i det kæmpe multifarvede garnnøgle, der er verden, så har jeg ret til bekende kulør, og det vil jeg gøre, selvom det er helt sikkert, at der stadig er utrolig meget, jeg ikke ved.
Jeg strikker med llamasilken i farven limegul, og jeg elsker det garn, som måske er noget af det blødeste, jeg har strikket med. Egentlig var jeg startet på et andet projekt, men garnet er meget “levende” på pinden (strikkenørderi…), så jeg synes, der var brug for lidt struktur, og så fandt jeg en meeeeeget gammel opskrift frem, som er helt perfekt.
Hvis du også løser verdenssituationen sammen med strikketøjet og har lyst til at strikke i noget af det blødeste garn, du kan forestille dig, som kommer i en række smukke farver, så giver Rito 10 % rabat på llamasilke fra Järbo i perioden 1-9-2020 til og med 15-9-2020
Brug rabatkoden: flammendefibre
Strikketøjet kalder, og jeg vil sende gode tanker til alle med hård hud.
Tak fordi du læste med.
Kærlig hilsen
Hanne
Leave A Comment