“Fordi jeg ikke kan lade være!”

– Anne Kirketerp (og alle os andre…)

Til kærlig info er dette en slags anmeldelse af Anne Kirketerps nye bog “Craft Psykologi – Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.”

Lad os starte sådan midt i det hele:

Det er værd at huske på, at ordet ‘amatør’ stammer fra det latinske ‘amare’, som betyder at elske. Så en ‘amator’ (amatør) er en person, som elsker det, han eller hun gør, og er mere styret af kærlighed til aktiviteten end evt. udsigt til økonomisk belønning. 

– Craft Psykologi s. 85. 

Vi kan også prøve med noget af begyndelsen: 

Livet hvirvlede i en årrække hurtigere og hurtigere væk fra håndarbejde og ind i forskning og ledelse. Men efter en alvorlig omgang stress med en kronisk sygdom til følge gav det hektiske liv ikke mere mening. Den daglige længsel efter, at arbejdsdagen ‘bare skulle overstås’, måtte jeg erkende, viste tydeligt, at jeg havde mistet alt det, som gav mit liv næring. Jeg fandt tilbage til håndarbejde og håndværk. Til at strikke og hækle og væve og formidle glæden over effekterne af det til andre. Og det var som at finde hjem – igen. Jeg kan i dag se med mildhed og accept på min fortid, mine op- og nedture, hvor store ambitioner og vildt tempo endte med at bringe mig ud af balance. 

– Craft Psykologi s. 10-11

(Hmmmm, det der med højt arbejdspres, der fører til kronisk sygdom, hvor har jeg mon hørt det henne før…)

Anne Kirketerp er bestemt ikke nogen amatør! Med både en håndarbejdslærer- og en psykologuddannelse samt en ph.d. i motivation og foretagsomhed under bæltet, og mange års arbejdserfaring inden for sine områder, er der masser af professionalisme at hente hos hende, og det giver genklang gennem hele bogen “Craft Psykologi – Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.” Bogen er spækket med alt det, man med fine ord kan betegne som empiriske case studies, videnskabelige referencer og komparative analyser, og den er et oplagt redskab for alle, der arbejder med at føre mennesker fra punkt A til punkt B, som f.eks. lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, præster, terapeuter og andet godtfolk. 

Jeg havde den kæmpestore fornøjelse at have Anne med i Flammende Pinde, og her fortæller hun levende og topengageret om grundpillerne i sin teori om kraften i Craft, og hvordan tilfredsstillelsen i at skabe noget, der lykkes og gør en positiv forskel for nogen er en effektiv medicin til hjernen. Hvis du ikke har set det afsnit, vil jeg meget anbefale det.

Anne for fuld udblæsning i sin udestue, hvor hun både laver håndarbejde og holder workshops.

Bogens præmis er et udtømmende fagligt belæg for, at Craft (en samlet betegnelse for al håndarbejde – fra trædrejning til pileflet, fra bagning til strik) har utallige sundhedsfremmende effekter, og det er et imponerende stykke arbejde Anne har lagt for dagen, både med tekststudier og med et stort empirisk grundlag via interview og undervisning. Men det der for alvor får bogen til at skille sig ud som værende hvermandseje for alle os med en håndens hobby er Annes egen historie, hendes egen passion. 

Bl.a. var det Anne, der inspirerede mig til alt mit tæppetrøstestrik. Hun både væver, hækler og strikker de smukkeste ting.

Jeg trives nu engang bedst med pindene…

Stakken med hæklede bedstemorfirkanter er ikke vokset…

Jeg elsker at få nye ting at vide, og jeg vidste ikke, at amatør betyder at elske. Amatør bør slet ikke bruges som et skældsord, det bør være et kærlighedsord, og grunden til, at jeg indleder denne slags anmeldelse med netop citatet om amatør er, at det er en tydelig, sitrende rød tråd gennem hele bogen, at Anne, med al sin videnskabelige oppakning, virkelig virkelig elsker sit felt! Jeg tror, at den kærlighed har betydet, kombineret med det personlige udgangspunkt – stress, sygdom, nyt arbejdsliv, at hun har sat en ære i at gøre indholdet i bogen enkelt og tilgængeligt for os alle sammen. Altså, det er jo ikke fordi, at hjerneforskning og det parasympatiske nervesystem, for slet ikke at tale om vagusnerven, lige umiddelbart er noget, der lokker læseren med på eventyr (ikke denne læser i hvert fald), men bogen er så velskrevet og godt fortalt, at man sagtens kan snuppe den vagusnerve med i købet. Den spiller faktisk en temmelig afgørende rolle, når hjernen får saft af håndens kraft. 

Noget helt vidunderligt ved bogen er, at det nu er fuldkommen videnskabeligt bevist af en håndarbejdende psykolog, at vi bliver nødt til at have meget garn, og at vi har godt af, det er faktisk en nødvendighed, at vi strikker mange forskellige ting ;-).

Min historie minder meget om Annes, og jeg har brugt strik til at komme gennem kriser, så mit udgangspunkt for at læse bogen har været med stor åbenhed, et positivt forhåndskendskab til forfatteren og en personlig erfaring med strik som et nødvendigt redskab til bedre psykisk velbefindende. Derfor er jeg bestemt ikke upartisk, og derfor kalder jeg også dette skriv for en “slags anmeldelse”. Men selv den største skeptiker, der griner lidt af os, når vi sidder ved busstationen eller på caféen, eller hvor vi nu sidder med vores flammende pinde, kan ikke komme udenom, at der rent faktisk er noget om snakken: Håndarbejde er godt for hovedet, og nu er det videnskabeligt fuldt belyst og godt fortalt oveni. 

Til lykke med bogen Anne, så sej du er! – Og mon ikke 2. oplag ryger ligeså hurtigt afsted som det første ;-).

Tak fordi du læste med.

Kærlig hilsen

Hanne